Om Amor

Vores team

Et tværfagligt team af psykoterapeuter, pædagoger og socialfaglige profiler, fordi familiers udfordringer sjældent passer ind i én enkelt faglighed. Vi sammensætter altid indsatsen og vælger konsulenten efter sagen. Vi løser opgaver i hele Sjælland og Storkøbenhavn med base i Herlev.

Søs B. Winther Andersen

Søs B. Winther Andersen

Grundlægger · Psykoterapeut

Uddannet psykoterapeut med specialisering i Marte Meo med fokus på samspil og affektregulering, og efteruddannet inden for chok og traume med afsæt i mentalisering. Søs har mange års erfaring som familiebehandler i kommunalt regi med komplekse familiesager i tæt samarbejde med myndighedsrådgivere, samt erfaring fra døgninstitutionsarbejde med udsatte unge.

Amors grundlag

Hvorfor Amor findes

Søs er selv vokset op som mælkebøttebarn, et barn, der oplevede modgang, men som fandt styrke og mulighed for udvikling på trods.

En vigtig del af den fortælling er mødet med et voksent menneske, der havde øjne, ører og hjerte med i relationen. En voksen, som gav sig tid til at se, lytte og møde hende med omsorg. Det blev som et frø, der med tiden voksede til en tro på, at forandring er mulig, når et menneske bliver mødt med nærvær, vedholdenhed og oprigtig interesse.

Derfor ved Søs både fagligt og personligt, hvad det kan betyde, når ét menneske ser dig, tror på dig og bliver ved med at komme igen.

Det er den erfaring, Amor er bygget på: At relationer har stor betydning for forandring. Og at ethvert barn, enhver ung og enhver familie rummer ressourcer, som kan vokse, når de mødes med forståelse og anerkendelse frem for fejlfinding.

Derfor hedder vi AMOR:
Anerkendelse · Medansvar · Omsorg · Ressourcer

Og derfor håndplukker Søs hvert enkelt medlem af teamet, med blik for uddannelse, erfaring og evnen til at møde mennesker med øjne, ører og hjerte.

Jane Jensen

Jane Jensen

Psykoterapeut (MPF)

Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København (MPF) fra 2019-2023. Diplomuddannelse i vejledning (DUEK) 2014-2018 samt uddannelser som mentor, i gruppemetode, og som socialrådgiver 2004-2007.

Natasja Eiberg-Jensen

Natasja Eiberg-Jensen

Pædagog, cand.pæd.soc.

Pædagog og kandidat i pædagogisk sociologi fra Aarhus Universitet (cand.pæd.soc.). Derudover uddannet i Narrativ samtalepraksis fra DISPUK.

Tværfaglighed er ikke et buzzword hos os. Familiers udfordringer går på tværs af det terapeutiske, det pædagogiske og det socialfaglige. Derfor sammensætter vi altid indsatsen efter sagen.

Ring til os på 26 12 40 98 , så finder vi ud af, hvem fra teamet der er det rette match.

Indhent et uforpligtende tilbud